Er jeres elever klædt på til et sundt liv med kærlighed og sex?
Unge mennesker er generelt nysgerrige på deres eget følelses- og sexliv. Vi kan og skal – med det nye krav om undervisning i seksuel dannelse – hjælpe dem med at få skabt et solidt og bæredygtigt fundament for et sundt sex- og kærlighedsliv. Mange af dem har selv oplevet en skilsmisse og ønsker at gøre det bedre selv – men hvordan?
I dag skal vi kunne tale med de unge om al den tvivl og usikkerhed, der ligger i det første seksuelle møde og om den adfærd, man med rimelighed kan forvente af hinanden, når man vælger at have en seksuel kontakt. Jeg vil også gerne lære de unge om vigtigheden af at kommunikere om de lidt svære følelsesmæssige emner i et kærlighedsforhold for at opnå en dybde i samværet og en bedre forståelse af sig selv og hinanden.
Som certificeret sexolog kan jeg tilbyde at tale med de unge mennesker om deres eget følelses- og sexliv uden at blive utilpas og få røde ører – og jeg er bevidst om de koder og krænkelses-minefelter, man skal forholde sig til i en sådan situation.
Når I booker mig, tager jeg udgangspunkt i deres egne spørgsmål, mens jeg forbereder deres undervisning, da jeg gerne laver en brevkasse til anonyme spørgsmål, som jeg kan besvare som del af mit oplæg.
For at hjælpe jer med at opfylde kravene om at undervise elever og kursister i seksuel dannelse, tager jeg naturligvis mine 15 års erfaring fra egne gymnasieklasser på Odense Tekniske Gymnasium og Odense Katedralskole med mig, når jeg forbereder oplæg af forskellig varighed og struktur
Jeg arbejder med fire overordnede strukturer:
Oplæg for 30 elever i 90 min. med fast materiale og brevkasse med anonyme spørgsmål
Oplæg for 30 elever i 90 min. med materiale tilrettelagt ud fra elevspørgsmål og anonym brevkasse
Oplæg for 60-90 elever i 90 min. med fast materiale og brevkasse med anonyme spørgsmål
Oplæg for 60-90 elever i 90 min. med materiale tilrettelagt ud fra elevspørgsmål og anonym brevkasse
Emnepakker til gymnasieklasser:
Et klasse-oplæg kan sammensættes på mange måder. Ring evt. og tal med mig om det. Så finder vi nogle emner, som passer til jer som gruppe.
Her er nogle eksempler på oplæg tilegnet forskellige årgange.
1.g: Samtykke, selvværd og idealer
• Forhåndsviden om sex (seksualundervisning og syn på kærlighed, parforhold og sex hjemmefra)
• Erfaringer med kærlighed og sex
• Tabuer og myter om sex
• Seksuel selvtillid (ift. krop og tidligere erfaringer med kærlighed og seksualitet)
• Selvværd, selvtillid og viden om egne mønstre og triggere
• Tilknytningsmønstre og -sår
• Samtykke og grænser
• Lysthjulet (om Betty Martins Wheel of Consent)
2.g.: Seksuel adfærd, nydelse og identitet
• Forhåndsviden om sex (seksualundervisning og syn på kærlighed, parforhold og sex hjemmefra)
• Normer for seksualitet (fx mht. porno)
• Erfaringer med kærlighed og sex
• Tabuer og myter om sex
• Kønsidentitet
• Begærsretninger
• Den heteronormative matrice
• De fem erotiske sprog
• Forskellige veje til nydelse
• Lysthjulet (om Betty Martins Wheel of Consent)
3.g.: Kærlighed, parforhold og et godt sexliv
• Erfaringer med kærlighed og sex
• Normer for parforhold og sex
• Normer for seksualitet
• Lysthjulet (om Betty Martins Wheel of Consent)
• Parforholdsidealer, et bevidst parforhold
• Selvværd, selvtillid og viden om mønstre og triggere i parforhold
• Tilknytningsmønstre og -sår
• De fem kærlighedssprog
• De fem erotiske sprog
• Forskellige veje til nydelse
Udsagn fra eleverne:
”Det blev personligt på en god måde mere end det var et kedeligt foredrag. Vi blev meget inddraget."
“Det var fedt, at alle delte, ikke kun læreren.”
”Det gav en meget god forståelse for en selv som individ.”
”Super gode pointer, det hjælper utrolig meget på ens opfattelse af tingene.”
”Brevkassen var virkelig god.”
”Mange gode ting, som det normalt er svært at snakke om, hvilket vi fik taget op i undervisningen.”
”Hun gør en rolig og åben, så man tør at snakke.”

Bestil tid ved at sende en besked, hvori du kort beskriver, hvilken form for oplæg, I kunne tænke jer.
Og foreslå gerne et tidspunkt, hvor det ville passe ind i jeres skema. Så vender jeg tilbage for at aftale nærmere.