Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Uanset hvad du har brug for hjælp til, så vil jeg lytte til dig med fokus, så vi sammen kan arbejde på at få dig til at blomstre endnu mere som det menneske du er.
Drømmer du om…
- at nyde sex meget mere?
- at opleve stærk samhørighed og romantisk kærlighed (igen)?
- at opleve at blive set, hørt og respekteret i dine behov?
- at kunne give dig hen og at opleve en ”rigtig” orgasme?
- at føle dig feminin/sexet?
- at genopdage dig selv og din seksualitet?
- at blive set og mødt som den du er?
- at turde sige til og fra uden at føle dig besværlig?
Når du har det godt og står stærkt i dit eget værd, får du lettere ved både at sætte grænser og række ud efter andre og få den kærlighed og respekt, du længes efter.
Jeg hjælper dig:
- med at sætte ord på dine længsler og ønsker
- med at slappe mere af og opnå mere nydelse
- med at få skabt et sexliv, som du selv har aktier i og synes er dejligt
- med at tale om sex med din partner, så I arbejder ud fra virkeligheden frem for skabe større afstand ved at narre hinanden og jer selv
- med at sige til og fra uden skam, så du undgår “pligtsex”, så du kan være mere ærlig, både over for sig selv og din partner
- med at finde din lyst og femininitet/maskulinitet frem på din egne præmisser
- med at skabe de bedste vilkår for, at lysten frit og frejdigt kan dukke op, selvom den måske har gemt sig et stykke tid
- med at se dit forholds kvaliteter og se, at det nok ikke er selve parforholdet, den er gal med, men forventningerne til, at ting kommer af sig selv.
- med at se, at lysten ikke altid følger kærligheden, men at man kan booste lysten ved hjælp af kærligheden, hvis man ved hvordan!
Jeg har desuden erfaringer med sammenbragte familieformer, hvor jeg kan hjælpe med at håndtere svære følelser, der kan opstå som følge af de ofte udefinerede roller i en sådan konstellation.

En oplevelse fra en samtale med Rikke
"Da jeg talte med Rikke, følte jeg mig virkelig set og hørt. Hun skabte en rolig og tryg stemning, hvor det var let at åbne op, og jeg følte mig aldrig dømt.
Jeg gik fra samtalen med større klarhed, nye perspektiver og en følelse af, at jeg ikke stod alene med det, jeg kæmpede med.
Det, jeg især satte pris på, var Rikkes nærvær, empati og måde at lytte på. Jeg kunne mærke, at hun oprigtigt ønskede at hjælpe, og det gjorde en stor forskel for mig.
Jeg kan varmt anbefale en samtale med Rikke til andre, der har brug for støtte, sparring eller et trygt sted at dele deres tanker. 🤗❤️"
Hvorfor skal du vælge at tale med en sexolog?
Der kan være mange ting, der ligger til grund for de problemer, man kan opleve i et parforhold eller i forhold til dating og det at indgå i relationer med andre mennesker. For når sexlivet driller, handler det ofte om andet og mere end bare det fysiske og seksuelle. Det stikker ofte en del dybere end det. Derfor handler samtalerne hos en sexolog ikke kun om sex, lyst og erotik men lige så meget om selvværd/selvtillid og følelsesmæssige mønstre i alle relationer, fx i kærlighed og parforhold.
Det er en almindelig oplevelse, at det seksuelle område ofte bliver overset eller undgået i traditionel terapi, hvilket kan føles som et tabu. Selvom seksualitet er en integreret del af menneskers liv, mentale sundhed og parforhold, kan mange terapeuter føle sig usikre eller mangle fornøden træning til at tage emnet op, hvilket gør det til en negligeret del af behandlingen.Det er ofte et dobbelt tabu, hvor både klienten føler skam ved at tage emnet op, og terapeuten frygter at blive for privat eller nysgerrig. Derfor kan du med fordel opsøge en sexolog for at få et mere helhedsorienteret syn på dine muligheder og udfordringer i kærligheds- og sexlivet.
Typiske emner for en sexolog kunne være:
• Ærlig, kærlig og tydelig kommunikation om kærlighed og sex
• Accept af ens eget og partnerens lystniveau
• Manglende sexlyst
• Forskellige kærlighedssprog og tilknytningsmønstre
• Forskellige seksuelle lyster og erotiske sprog i et parforhold
• Inspiration og udvikling af dit kærligheds- og sexliv
• Præstationsangst og udfordringer med at opnå orgasme
• Sex- og kærlighedsafhængighed
• Overvejelser om kønsidentitet
Den individuelle terapi eller parterapi kan afholdes enten i mit terapilokale på Danmarksgade 29, 5000 Odense C, hvor der er gratis parkeringspladser tæt på eller den kan foregå virtuelt online på Google Meet. Det er dog altid bedst at mødes fysisk i hvert fald første gang.
Den individuelle terapi kan også foregå som en gåtur ud i det blå, hvis du foretrækker dette.
Få min velkomstgave, nemlig mini-onlinekurset
Når I elsker hinanden – men I savner nærheden
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag et gratis minikursus om de mønstre og dynamikker, der skaber afstand mellem jer, så I kan skabe mere nærvær og mærke kærligheden blomstre igen. I minikurset kan du få en forsmag på nogle af de temaer, som jeg går dybere med i det større kursus Pas på parforholdet – inden I bliver roommates.
Bestil tid ved at sende en besked, hvori du kort beskriver, hvad du har på hjerte og hvilken form for terapi, du er interesseret i.
Og foreslå gerne et eller flere tidspunkter, hvor det ville passe dig. Så vender jeg tilbage for at aftale nærmere.