Har du mistet gnisten og lysten...
... til sex?
... til din partner?
... til at vise dig selv frem?
... til at gøre dig umage?
... til at tage initiativ og være kreativ?
... til at få det bedste ud af hverdagen og livet generelt?
Hvis du trænger til at tage dine egne længsler og behov alvorligt, så er du kommet til det rette sted.
Din trivsel er i centrum i vores samtaler, og vi tager udgangspunkt i dit liv, som det ser ud lige nu...

Individuel samtale-terapi
Jeg vil glæde mig til at lytte til dig, når du fortæller mig om, hvad der foregår i dit liv og hvordan det ser ud fra din inderside og til at komme med fokuspunkter og input, som kan hjælpe dig til at blomstre endnu mere og udfolde dit fulde potentiale som det menneske du er.
Jeg har særligt erfaringer med sammenbragte familieformer, hvor jeg kan hjælpe med at håndtere svære følelser, der kan opstå som følge af de ofte udefinerede roller i en sådan konstellation.
Min praksis tager udgangspunkt i et holistisk menneskesyn, dvs. at jeg tror på, at kroppen og sindet arbejder sammen og påvirker hinanden. Jeg kan med mine terapeutiske værktøjer fra sexolog-uddannelsen, bl.a. Joan Ørtings seksualiseringsskema og EFT-principper (Emotions-Fokuseret-Terapi) hjælpe dig med at åbne for og løsne op for følelsesmæssige overbevisninger og blokeringer. som hæmmer dig i dine udfoldelser i hverdagen – også på det seksuelle område.
Hvad kan en sexolog hjælpe dig med?
Hvorfor skal du vælge at tale med en sexolog? Der kan være mange ting, der ligger til grund for de problemer, man kan opleve i et parforhold eller i forhold til dating og det at indgå i relationer med andre mennesker. For når sexlivet driller, handler det ofte om andet og mere end bare det fysiske og seksuelle. Det stikker ofte en del dybere end det. Derfor handler samtalerne hos en sexolog ikke kun om sex, lyst og erotik men lige så meget om parforhold, kærlighed, usikkerhed, følelsesmæssige mønstre, skam, grænser, femininitet, maskulinitet og polariteten mellem disse.
Typiske emner hos en sexolog kunne være:
• Manglende sexlyst
• Accept af ens eget og partnerens lystniveau
• Forskellige seksuelle lyster og erotiske sprog i et parforhold
• Præstationsangst og udfordringer med at opnå orgasme
• Inspiration og udvikling af dit kærligheds- og sexliv
• Sex- og kærlighedsafhængighed
• Kønsidentitet
• Afhængighed af porno og sexlegetøj
• Kærlighedssprog og tilknytningsmønstre
• Hensigtsmæssig og ærlig kommunikation om kærlighed og sex
Den individuelle terapi kan afholdes enten i mit terapilokale på Danmarksgade 29, 5000 Odense C eller online på Google Meet eller alternativt som en gåtur ud i det blå, hvis du foretrækker dette.
Bestil tid ved at sende en besked med forslag til tidspunkt.
Skriv også kort, hvad du har brug for hjælp til. Så vender jeg tilbage for at aftale nærmere.

Individuel chakra-terapi
Af og til kan det være vanskeligt at mærke, hvad det er, man har brug for. Man har bare brug for at snakke om det, der er svært på dagen. Det er også helt okay. Men for nogle er det rart hurtigt at finde frem til og et klart fokus, så vi ikke skal snakke i øst og vest ad flere omgange, før vi finder det sted, hvor der virkelig er noget at tage fat på.
I chakra-terapi arbejder vi ud fra et fokuspunkt – et sted, du selv er med til at definere som et godt sted at begynde. Det område, der lige nu fylder mest i dit liv. Vi taler om, hvad der forstyrrer og hvilke overbevisninger, der er på spil, og ad den vej forsøger vi at skabe et friere flow i din tilværelse, så din energi og dermed din udstråling kan blive renere og mere livskraftig. Hvert fokuspunkt tilhører ét af de syv hovedchakraer, som symboliserer forskellige livsområder. Hvis du fx ved, at du føler dig uforløst og har mistet noget af den livsglæde, du tidligere havde, og du selv kan mærke, at det hænger sammen med din seksualitet, så begynder vi med at se på din væren i verden som et seksuelt væsen og på, hvordan du kan få bedre adgang til din kreativitet. Det kan også være, du har problemer med dit selvværd. Så begynder vi med, hvordan vi konkret kan arbejde på at booste det.

Kursus med gruppe-terapi
Jeg faciliterer gerne små gruppekurser med særlige fokuspunkter efter aftale. Formen kan I selv være med til at præge. Her er det op til jer, hvor åbne I er for mig og for hinanden, og hermed bestemmer I selv, hvilken form seancen tager, om vi bruger mest tid på kursus eller gruppe-terapi. Det kan være, I er fem kollegaer, som gerne vil på et kursus i kvindens seksualitet eller hvad man kan gøre for at forbedre sit sex- og kærlighedsliv. Eller det kan være I er veninder og gerne vil tale med en terapeut om jeres dating-liv for at få nogle nye input. Her er nogle oplagte muligheder. Emner kunne være:
• Det bevidste parforhold (om faktorerne i et kærligt og holdbart parforhold)
• Normer for parforhold og sex
• De fem kærlighedssprog
• Tilknytningsmønstre og -sår
• De fem erotiske sprog
• Tabuer og myter om sex
• Seksuel selvtillid (ift. krop og tidligere erfaringer med kærlighed og seksualitet)
• Selvværd, selvtillid og viden om egne mønstre og triggere
• Samtykke og grænser
• Lysthjulet (om Betty Martins Wheel of Consent)
• Kønsidentitet
• Normer for seksualitet (fx ift. porno og andres erfaringer)
• Forskellige veje til nydelse
Bestil tid ved at sende en besked med forslag til tidspunkt.
Skriv kort, hvad I har lyst til at vide mere om. Så vender jeg tilbage for at aftale nærmere.
Hvis du bare er interesseret i et emne, og gerne vil meldes på et kursus i nær fremtid, når der er interesserede nok, så skriv til mig her. Så vender jeg tilbage for at bekræfte – og så får du nærmere besked, når kurset kan oprettes.
Kurser, oplæg og foredrag
Dagskursus: Lad dit selvværd blomstre
Find din indre styrke og gør drømme og mål til virkelighed! Oplever du, at du af og til modarbejder dig selv med tvivl såsom ”Det nytter ikke noget. Jeg har ikke, hvad der skal til”? Så kunne dette kursus være noget for dig. Vi arbejder på at finde frem til en øget vitalitet og vilje, og skelner mellem selvtillid og selvværd. Når dit selvværd kommer i balance, kan du frigøre mere glæde, optimisme og en mere positiv tilgang til alting.
Dagskursus: Det bevidste parforhold
Drømmer I om at få en tættere kontakt og blive bedre til at løse hverdagens små konflikter på en mere kærlig og konstruktiv måde? Det arbejder vi med på dette dagskursus. Vi gennemgår de vigtigste faktorer i et kærligt, bevidst og holdbart parforhold. Der vil være en del øvelser, som I kan deltage i og reflektere over på egen hånd og som par. Det vil naturligvis være en stor fordel at troppe op som et par for at få hele pakken af viden med hjem, så I kan bruge den mere bevidst sammen fremover. Jeg vil glæde mig til at se jer og præsentere jer for den viden, som ligger til grund for en sund dynamik i et kærligt og bevidst parforhold.

Dagskursus: Mere erotik, tak!
Længes du efter at opleve en intim følelsesmæssig forbindelse, erotisk nydelse og lækker, langstrakt sex? Her kan du og din partner få et kursus i at opbygge intimitet, spænding og variation i jeres erotiske liv. Tag gerne din partner eller et par veninder med og få masser af inspiration med hjem til at booste jeres erotiske dynamik. Det vil naturligvis være en stor fordel at troppe op som par, så I kan bruge jeres nye viden bevidst sammen fremover, men det er ikke et must. Dette dagskursus handler om dit følelsesmæssige forhold til dine nære relationer, din seksualitet og din sanselighed og lystfølelse.
Dagskursus: Brug dit hjerte som telefon!
Har du nogle gange svært ved at italesætte dine behov? Det kan betyde, at dine grænser let bliver overskredet, når du ikke magter at sige til og fra. Hvis du bliver bedre til at kommunikere de ting ud, som du vil, vil der automatisk opstå en større forståelse omkring de ting, du kommunikerer ud. For at kunne forstå og kommunikere med andre handler det også om at lytte. At øve sig på at lytte med hjertet og virkelig høre, hvad andre prøver at sige. Det arbejder vi med på dette kursus.
Dagskursus: Lad din kærlighed få frit flow!
Selvom du elsker din partner og han eller hun elsker dig, så er det ikke sikkert, at I viser jeres kærlighed på den samme måde. Derfor skal man nogle gange være meget opmærksom og kende hinanden godt for at lægge mærke til og værdsætte alt det, ens partner eller nære familie eller venner gør for at vise én kærlighed. Her er det vigtigt, at man lærer at afkode de signaler ens nærmeste sender til én om, at man er betydningsfuld.
På kurset arbejder vi med vores evne til at rumme medfølelse, overbærenhed og tilgivelse – ikke blot over for andre, men også over for os selv. Vi øver os i at mærke de dybe følelser, der er vores vej videre frem i livet og i vores følelsesmæssige udvikling. Følelserne kan hjælpe os med at styrke vores naturlige, kærlige relation til andre og til os selv. Vi vil hermed få mulighed for at elske mere og dybere og kunne udfolde vores kærlighed mere frit – både i kærlighedsforhold og generelt i livet.
Dagskursus: Omfavn dit indre barn
Når du er i en konflikt og du opdager, at du reagerer uhensigtsmæssigt og at din reaktion måske er lige i overkanten i forhold til den konflikt du står i. Andre vil nok sige du overreagerer eller skaber unødvendigt drama! Men indeni dig opleves situation som noget nær liv eller død! Her er det dit indre barn, der er aktiveret, og din reaktion dækker over en ubearbejdet konflikt indeni dig. Ved at blive bevidst om, hvad det er dit indre barn har savnet og derfor har brug for at få i en sådan situation, kan du hele dine barndoms-traumer stille og roligt ved at mærke og tage dig af dit indre barn. Vi går ind i hvilke konflikter, der kan være på spil, måske kan du komme lidt nærmere på dit indre barns behov.
Bestil tid ved at sende besked, hvori du kort beskriver, hvilken form for terapi, du kunne tænke dig.
Og foreslå gerne et tidspunkt, hvor det ville passe ind i dit skema. Så vender jeg tilbage for at aftale nærmere.