
Hvem er jeg? Og hvad kan og må jeg?
Nøgleordene er selvtillid og selvværd. Det er her, du modarbejder dig selv med tvivl såsom ”Det nytter ikke noget, jeg har ikke, hvad der skal til”. Når dit Solar Plexus er i balance, kan du leve med glæde, optimisme og positiv tilgang til alting. Fra dette chakra udstråler du glæde, vitalitet, selvtillid og din personlige vilje. Dette er dit powercenter, dit centrum, din kerne, og herfra fornemmer du din intuition og mavefornemmelse.
Solar Plexus-chakraet står bl.a. for selvværd, selvtillid, mod og eksistensberettigelse
Det tredje chakra er den kraft, der opretholder din individuelle identitet og personlige ego. ”Dette er den, jeg er”, ”Sådan ønsker jeg, at jeg skal ses”.
Følelsen af at have magt i sit eget liv i stedet for at være offer ligger i dette chakra. Det er center for følelser som f.eks. egoisme, grådighed, jalousi, misundelse, afvisning, had, angst samt forelskelse og betinget kærlighed (kærlighed, der er afhængig af at blive gengældt), personlighed og identitet, autoritetstro, ego og kontrol.
”Hvem er jeg?”, ”Hvad tænker andre om mig?”, ”Hvad kræves der af mig?”, ”Hvad vil jeg have?”, ”Hvordan kommer jeg derhen?” Det er alle temaer for dette chakra. Chakraet repræsenterer vitalitet og vilje. Når det er åbent, hjælper det dig med at finde din indre styrke og gør drømme og mål til virkelighed.
Dagskursus: Lad dit selvværd blomstre
Find din indre styrke og gør drømme og mål til virkelighed! Oplever du, at du af og til modarbejder dig selv med tvivl såsom ”Det nytter ikke noget. Jeg har ikke, hvad der skal til”? Så kunne dette kursus være noget for dig. Vi arbejder på at finde frem til en øget vitalitet og vilje, og skelner mellem selvtillid og selvværd. Når dit selvværd kommer i balance, kan du frigøre mere glæde, optimisme og en mere positiv tilgang til alting.