
Hvor og hvem hører jeg til?
Oplever du en rodløshed og rod i dine relationer – fx problemer i forhold til forældre, søskende og mønstre fra barndommen, der forstyrrer i forhold til dine relationer generelt? Det er ikke sikkert, det giver sig til udtryk direkte i din hverdag, men ofte fører oplevelser af svigt i barndommen til vanskeligheder ved at stole på nye relationer i kærlighed og venskab.
Angsten for at blive forladt kan fylde så meget, at man ikke tør knytte sig til nogen for alvor. Her er det vigtigt, at man tager fat om nældens rod og får bearbejdet sine oplevelser af svigt, så de ikke længere hæmmer én i hverdagen.
Sammen finder vi vejen tilbage og arbejder på at styrke dine rødder og skabe et bedre og mere solidt fundament i dit liv.
Rod-chakraet står bl.a. for jordforbindelse, tryghed og et solidt fundament
Rodchakraet sidder for enden af rygraden. Den driver energi – i form af livskraft – op i kroppen samt ned ad benene, hvor den giver jordforbindelse og støtte. Det dirigerer energi opad til kronechakraet og sender energi til alle chakraerne på sin vej op. Derfor kan man nemt føle sig ucentreret eller mangle jordforbindelse, når dette chakra er lukket eller kompromitteret, og de andre chakraer vil derfor ikke blive fyldt op.
Dette første chakra repræsenterer vores handlekraft og vores evne til at manifestere vores ønsker, tanker og idéer. Det dækker over områder som økonomi, karriere, hjemmet, ejendele, vores fysiske sikkerhed og vores basale behov. Eksempelvis om vi har tag over hovedet, og om vi kan betale vores regninger. Rodchakraet er afgørende for vores velbefindende og måde at være i livet på, da det er vores fundament og vores familie, vores opvækst – altså det, vi kommer fra og er formet af. Det er derfor vigtigt for, hvordan vi ser os selv, verden og livet.
Dagskursus: Omfavn dit indre barn
Når du er i en konflikt, kan du opleve, at du reagerer uhensigtsmæssigt, og at din reaktion måske er lige i overkanten i forhold til den konflikt du står i. Andre vil måske mene, at du overreagerer eller skaber unødvendigt drama... Men indeni dig opleves situation som noget nær liv eller død! Her er det dit indre barn, der er aktiveret, og din reaktion kan dække over en ubearbejdet konflikt indeni dig. Ved at blive bevidst om, hvad det er dit indre barn har savnet og derfor har brug for at få i en sådan situation, kan du hele dine barndoms-traumer stille og roligt ved at mærke og tage dig af dit indre barn. Vi går ind i, hvilke konflikter der kan være på spil. Måske kan du komme lidt nærmere på dit indre barns behov?